Ugudelige lyster.

Fra rapporten,
"Kirkevækstbevægelsen og New Age",
Del XII,
Af Poul Erik Haahr.


”I den sidste tid vil der komme spottere, som følger deres egne ugudelige lyster.” Jud. 18.

De nye evangelikale strømninger som Kirkevækstbevægelsen, Emergent Church og f.eks. Damaris lægger uhyre megen vægt på at forstå den samtid vi lever i, deres sprog, det de går op i, det de beskæftiger sig med. Målet er derigennem at finde en indgangsport for at nå ud til verden på en aktuel og relevant måde.
Vi skal altså som kristne bruge megen tid på ´denne verden` for at forstå dem og derved være i stand til at kommunikere evangeliet til dem.

F.eks. har samtlige medarbejdere i Willow Creek været til Michael Jackson koncert, ikke for at høre musikken som sådan, nej det var med det ene formål, at få inspiration til at møde andre med evangeliet.

Willow Creek-udvalget skriver på side 63 følgende:
”I Bill Hybels taler møder man ingen betoning af faren for at præges og forføres af verdslig tankegang og livsførelse blandt ikke-kristne mennesker. Tværtimod taler han flere gange nedsættende og latterliggørende om dem, som advarer mod farerne i verden, og viser ingen forståelse for deres anliggende. Når han taler om ikke-kristnes syndige livsførelse, gør han det ofte i stærk humoristiske vendinger…”

Nick Pollard, grundlægger af organisationen Damaris (vel en mellemting mellem kirkevækst og Emergent-bevægelsen), har sammen med Steve Couch skrevet en lille bog med titlen: "Get More Like Jesus by Watching TV "(Kom til at ligne Jesus mere ved at se TV).

I denne bog lyder det:
"Vi kan ikke nå de ikke-troende, medmindre vi har samkvem med den pop-kultur, i hvilken de har fordybet sig."

"Der er ting i vores kultur, som vi bare ikke synes at kunne komme bort fra lige meget, hvad vi gør. TV er ét af dem..."

"..nogle programmer, som indeholder banden, nøgenhed eller sex-scener, kan faktisk opbygge menneskers forhold til Gud på grund af det budskab, der ligger på et langt dybere niveau (skønt vi stadig skal være meget opmærksomme på den effekt, som sådanne billeder har på os...)”

Vejledningen bliver, at vi må se TV på en måde, som ærer Gud og som er rent:

"...dette er, hvad rent betyder --- at lade vore hjerter være reserveret for Gud, og ikke lade noget tage pladsen for den binding, vi har til ham. Og det er, hvad vi så vil ønske at tilføre til vort TV-kikkeri. Da der ikke er noget indefra-kommende forkert ved TV-kikkeri, eller ved at studere TV, eller ved at blive involveret i TV-produktion, eller endog i at udvikle et omdømme for ens viden og inddragelse af TV, vil vi forsikre om, at vi ikke gør noget, som ødelægger vort pagtmæssige fællesskab med Gud."

Hvad bliver summen.
Vi kan ære, tjene og opbygges til tjenesten for Gud ved at se TV, hvor der bandes og er sexscener med mere. Utugtige scener – javist, men der er en dybere lag af forståelse.

Et praktisk eksempel herpå fra en anmeldelse af filmen ´Love Actually` skrevet af en kristen informationsmedarbejder i Norge.
Under et afsnit med betegnelsen ´Mye sex` skriver han:

'Love Actually` er en film om kjærlighet. Med tanke på den sexfikserte tiden vi lever i, er det ikke overraskende at den også handler mye om sex. Språket er til tider grovt. Det er også lett å konstatere at veien fra forelskelse til sex i mange tilfeller er kort.

I konklusionen står der:
Mye som i dag kalles kjærlighet er ikke annet enn forkledd egoisme. Det må vi forsøke å avsløre. Målet vårt må være å kjempe for den kjærligheten som er preget av vilje til forpliktelse og troskap. I ´Love Actually` møter vi også slik kjærlighet. Selv om holdningene og verdiene som preger filmen, ikke er veldig tydelig uttalt, er det en film som på ettertenksomt vis sier noe om både kjærlighet, egoisme og forelskelse.

Budskabet er altså: Før var det forkert at se sådanne film, men nu, da I er blevet kristne, er det godt, at I ser dem, for derved får I en indgangsport til at aflægge vidnesbyrd for verden!
I kan fortsætte med at leve helt uændret fra før og alligevel ære og tjene Gud derved!

Er det vejen for det kristne evangelium til verden eller er det verdens evangelium til os kristne i dag?
Og hvad er slutproduktet af en sådan vejledning?
Bibelen siger det i Joh. 16.2.
-----
”Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd.” 1.Johs. 1.6-7.

Læs hele rapporten på:
http://nyt-i-natten-rapporter.blogspot.com/2006/12/kirkevkstbevgelsen-og-new-age.html

-----------------------------------------------------------

Artiklen om filmen 'Love Actually' kan læses på:
Damaris.org

Læs også Gunnar Soppelands kommentar på:
Josafat.no

(tilf.red.)

Damaris.no kan læses:
Gjennom BibelLink-serien ønsker Damaris Norge å lage en link mellom populærkulturen og Bibelen. BibelLink er studiehefter som gir en unik mulighet til å trenge dypere inn i Bibelen ved å gå en rute gjennom samtidens kulturelle landskap først. Aktuelle hefter er Harry Potter og Ildbegeret, Ringenes Herre, Narnia og DaVinci koden.

(tilf.red.)

I København afholdes i dagene 15.-18. marts 'Fodspor 2007' med Nick Pollard som taler.
(tilf.red.)