Fra Understand the Times.
Ved Roger Oakland.
”Jeg må dog tilføje, at jeg ikke tror, at det at gøre nogen til disciple svarer til at gøre nogen til tilhængere af den kristne religion. Det kan i mange tilfælde være hensigtsmæssigt (ikke i alle) at hjælpe folk til at blive Jesu efterfølgere og forblive i deres buddhistiske, hinduistiske eller jødiske sammenhæng.” Brian McLaren. [1]
Emerging spiritualitet forandrer den måde, mission udføres på. Ideen er, at man kan gå ind for Jesus, men man behøver ikke at identificere sig som en kristen eller en del af den kristne kirke.
Dette koncept røbes også i nogle missionsselskaber, hvor de lærer folk fra andre religioner, at de kan beholde deres religion og bare lægge Jesus til regnestykket. De behøver ikke at tage ordet ’kristen’ til sig.
Ved "United Nations Interfaith Prayer Breakfast" 2005 kom Rick Warren med følgende kommentar til 100 delegerede, som repræsenterede adskillige forskellige religioner:
”Jeg taler ikke om en religion nu til morgen. Du er måske katolik eller protestant eller buddhist eller baptist eller muslim eller mormon eller jødisk eller du har måske slet ingen religion. Jeg er ikke interesseret i din religiøse baggrund. For Gud skabte ikke universet for at vi skulle have en religion.” [2]
Skønt han bagefter fortsatte med at sige, at han troede, at Jesus var Gud, var det underforstået, at vores religion ikke har nogen betydning for Gud, og at være buddhist, mormon eller noget helt tredje ikke vil virke forstyrrende på at have Jesus i sit liv.
Donald Miller, forfatter til den populære ”Blue Like Jazz”, siger det på denne måde:
”For mig begyndte det at dele min tro med andre med at kaste kristendommen ud og tage kristen spiritualitet ind – et ikke-politisk, mystisk system, som kan opleves, men ikke forklares.” [3]
I Erwin McManus’s bog, ”The Barbarian Way”, refererer han til “Barbarians” (barbarer) i et positivt lys og siger, at disse er, som Kristus-efterfølgere burde være:
”Barbarerne ser kristendom som en verdensreligion - på mange måder ikke forskellig fra ethvert andet religiøst system. Hvad enten det er buddhisme, hinduisme, islam eller kristendom, så handler de ikke om religion; de handler om at fremføre den revolution, som Jesus startede for 2000 år siden.” [4]
Et maj/juni 2000 emne i ”Watchman’s Trumpet” forklarer, hvad denne nye missiologi virkelig medfører:
”Adskillige internationale missionsorganisationer - inklusiv ”Youth With a Mission” (YWAM) – afprøver en ny tilgang til missionsvirksomhed i områder, hvor kristendom er uvelkommen. En rapport fra ”Charisma News Service” 24. marts 2000 sagde, at nogle missionærer nu får nogle til at konvertere, men tillader dem at ”holde fast ved meget af deres traditionelle religiøse tro og praksis” for at undlade at fornærme andre i deres kultur." [5]
Charisma artiklen, i hvilken ”Watchman’s Trumpet” rapporterer, uddyber:
”Messianske muslimer”, som fortsætter med at læse Koranen, besøge moskeen og sige deres daglige bønner, men accepterer Kristus som deres frelser, er produktet af den strategi, som bliver afprøvet i mange lande, i overensstemmelse med ”Youth With a Mission” (YWAM), en af de involverede organisationer." [6]
Charisma historien rapporterer, at et nyhedsbrev for YWAM personale bemærker, at de nye konvertitters livsstil ændres (eller mangelen på samme):
”De (de nye konvertitter) fortsatte et liv i efterfølgelse af de islamiske krav, inklusiv moské- fremmøde, faste og læsning i Koranen, ved siden af at komme sammen som et fællesskab af muslimer, som anerkender Kristus som Guds kilde til barmhjertighed for dem.” [7]
Når et af de største missionsselskaber (YWAM) bliver en fortaler for den nye missiologi ved at fortælle konvertitter, at de kan forblive i deres egen religiøse traditioner, skulle det katastrofale resultat være gjort helt alvorligt for enhver skarpsindig kristen.
I en artikel under overskriften, ”Kristus-efterfølgere i Indien blomstrer udenfor kirken”, bliver følgende fremstillet med hensyn til forfatteren af ”Churchless Christianity”, Herbert Hoefers undersøgelse:
”Idet han angriber undersøgelser fortaget i midten af firserne og publiceret i 1991, fandt Herbert E. Hoefer, at folk i Madras City er meget nærmere ved historisk kristendom, end befolkningen i nogen by i den vestlige, kristne verden nogensinde kunne gøre krav på at være. Og dog er de ikke kristne, men snarere hinduer og muslimer. I deres midte er et betydeligt antal af sande Kristus-troende, som åbent bekender sig til fundamentale bibelske doktriner, og dog forbliver udenfor den institutionelle kirke.” [8]
Artiklen udbygger den idé, at man ikke behøver at blive en kristen eller at forandre sin religiøse praksis; man skal blot lægge Jesus til sit spirituelle regnestykke:
”Imidlertid vil nogle måske argumentere, at dette (den ”kvælende omklamring af hinduismen”) er faren ved den ’ishta devata’ strategi, jeg foreslår. Det vil lede – ikke til en oprindelig kristendom, men til en kristnet hinduisme. Måske skulle vi mere akkurat sige en Krist-net hinduisme. Jeg vil antyde, at det virkelig er det samme, og derfor burde vi ikke bekymre os om det. Vi ønsker ikke at forandre kulturen eller den religiøse genialitet i Indien. Vi ønsker simpelthen at bringe Kristus og hans evangelium ind i centrum af det.” (eftertryk tilføjet). [9]
Herbert Hoefers undersøgelse er ganske interessant. Hans idé er, at hellere end at ”forandre eller kassere” skulle missionærerne i de hinduistiske og muslimske kulturer Krist-ne den. [10] Han siger, at der er tusinder af troende i Indien, som han refererer til som ”ikke-døbte troende”.
Grunden for de troende til ikke at blive døbt varierer, men sædvanligvis er det fordi, de da ville lide finansielt eller socialt tab og status.
Hoefer tilføjer, at disse ikke-døbte troende ikke er kristne, og sædvanligvis vælger de ikke at kalde sig kristne. I mange af hans eksempler fortsætter disse ikke-døbte troende med at praktisere deres religiøse ritualer, for ikke at tiltrække sig mistanke eller spot fra familie og venner. Hoefer forklarer en historie:
”[Der er] en ung mand af lavere kaste, som tjener til sit levebrød ved at spille på tromme ved hindu-festivaler og sociale arrangementer. ”Alt dette er jeg nødt til at gøre”, siger han, ”men min tro er på Kristus. Udvendig er jeg en hindu, men indeni er jeg en kristen.” [11]
En anden familie fra Nayar-kasten bestod af en kone, hendes mand og en søn. Hoefer beskriver deres situation:
”Hendes mand og søn har været Kristus-troende i otte år. De har begge gået på kristne skoler og lært om Kristus. Mandens far havde en vision om Kristus, og en bror er også en ikke-døbt troende. Manden går ikke med sin kone i kirke, men han går lejlighedsvis med hende til de store offentlige møder. De holder ikke familie-andagter, men dyrker Jesus sammen med hindu-guderne i deres hjem. Deres tilgang til hindu-festivalerne er at udføre dem, men at tænke på Gud - ikke specifikt på Jesus." [12]
Jeg er ikke her for at dømme om, hvorvidt disse ikke-døbte troende virkeligt er genfødte.
Det må Herren afgøre. Min bekymring går på måden, hvorpå missionen forandrer sig, og hvordan evangeliet bliver præsenteret. At sige, at man ikke behøver at lægge sin hedenske religion bag sig, og at de i virkeligheden ikke engang skal stoppe med at kalde sig hindu eller muslim, er ikke at overbringe Bibelens lære.
Apostelen Paulus, som endte med at dø for sin tro, formanede de troende til at være villige til at opgive alt for at eje Kristus:
” Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus”. Filip. 3,8.
Konsekvenserne af denne nye missiologi er alvorlige, og - hvad mere er - meget ubibelsk.
Mike Oppenheimer fra ”Let Us Reason ministries” har foretaget vidtgående undersøgelser og analyser af den nye missiologi. I sin artikel, ”En ’Ny Evangelisme' i det 21. århundrede”, oplyser Oppenheimer:
”Kan er kristen nu kalde sig muslim? Ordet muslim er dannet af to ord, Islam og Mu.
Muslim betyder ikke bare underkastelse; det betyder underkastelse under guden Allah; ikke Herren Jesus Kristus eller Yahweh.
Kan en muslim kaldes en kristen og vandre med Allah? Dette synes ikke at give nogen dogmatisk eller praktisk mening, medmindre man forandrer navnene og betydningen. Dette bringer kun forvirring.
Hvorfor gøre dette, når man kan introducere Yahweh som den sande Gud uden nogen bagage og blanden rundt i navne, karakter eller beskrivelse? Svaret er, at man måske ikke vi se det samme resultat.
Det er, hvad alt dette handler om; resultater: pragmatisme – målet helliger midlet.” [13]
I en bog af Oppenheimer og Sandy Simpson med titlen, ”Idolatry in Their Hearts” (afgudsdyrkelse i deres hjerter) viser de, hvor udbredt denne nye missiologi er blevet. Lyt til nogle af kommentarerne fra nogle få ’ny missiologi’ fortalere:
”Nyt Lys inkarnationerne betyder at være ”i forbindelse” og ”information” med andre trosretninger... Man kan være en trofast discipel af Jesus Kristus uden at fornægte glimt af det hellige i efterfølgere af Yahweh, eller Kali, eller Krishna.” Leonard Sweet. [14]
”Jeg kender tilfældigvis folk, som er Kristi efterfølgere i andre religioner.” Rick Warren. [15]
” Jeg ser ikke noget modstridende mellem buddhisme og kristendom… Jeg har til hensigt at blive så god en buddhist, som jeg kan.” Thomas Merton. [16]
”Allah er ikke en anden gud… vi tilbeder den samme Gud… Den samme Gud! Den selv samme Gud, som vi tilbeder i Kristus, er den gud jøder… og muslimer… tilbeder.” Peter Kreeft. [17]
Oppenheimer og Simpson fremlægger side efter side med dokumentation, som viser dette paradigmeskifte i kristen mission. De stiller spørgsmålet, ”Kan man være hindu eller muslim og følge Jesus?” De forklarer, hvorfor svaret er nej:
”Man kan ikke have fællesskab med Jesu indenfor grænserne af en falsk religion. Man må forlade denne religion for at følge Jesus, ikke blot tilføje ham…”
Denne udvidede Jesus bekendelse, gør den smalle vej bred - et altomfattende koncept. Hvad, der bekymrer, er, at den samme slags bekendelse findes hos New Agere med et universelt syn.
Alice Bailey sagde: ”Jeg vil påpege, at når jeg bruger vendingen ’Kristus-efterfølgere’, refererer jeg til alle de, som elsker deres følgesvend, uanset overbevisning eller religion.” [18]
Med Rick Warren, der siger, at din religion ikke bør have nogen støtte i dit spirituelle liv, og Erwin McManus, der siger, at han gerne ville ødelægge kristendommen og missionsselskaberne og fortæller nye konvertitter, at de kan have Jesus uden kristendommen (eller dåben), kan resultatet blive ødelæggende og vil sandsynligvis omgøre mange indviede missionærers utrættelige bestræbelser rundt om i verden.
Disse bibeltro missionærer har sat deres liv på spil og opgivet komfort og bekvemmelighed for at rejse rundt i verden og fortælle den gode nyhed, at hvis man bliver en kristen og får Jesus Kristus ind i hjerte og liv, er det vejen til evigt liv.
Nu - lige bagefter dem - kommer Emerging Church missionærer, som siger, at kristendom er en frygtelig religion, og de kristne er ikke til stede - så bare bliv en Kristus-efterfølger, og du behøver end ikke at fortælle nogen om det. I virkeligheden kan du stadig leve, som du altid har gjort.
Om de mange, som i århundreder har lidt under forfølgelse og martyrium for at være kristne og været modige nok til at kalde sig det, må vi nu tro, at de led og døde helt unødvendigt--- når alt kommer til alt, behøvede de ikke at bekende Jesus som den eneste vej. Og de behøvede ikke at give afkald på deres hedenske religion. Vi finder også, at de følgende ord af Jesus ikke passer ind i dette Emerging Church paradigme:
” Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.” Matt. 10,32-33.
Der er en kraftfuld historie i Apostlenes Gerninger, i hvilken apostelen Paulus har været arresteret for at prædike evangeliet. Han bliver bragt for kong Agrippa og givet anledning til at dele sit vidnesbyrd om, hvordan han blev en kristen. Han fortæller Agrippa, at Herren har befuldmægtiget ham til at prædike evangeliet og:
” for at åbne deres øjne, så de vender om fra mørke til lys og fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndsforladelse og få samme lod som alle de andre, der er helliget ved troen på mig.” Ap.Ger. 26,18.
Agrippa fortsatte med at lytte og sagde så til Paulus, ”Det er lige ved, at du overtaler mig til at blive kristen." vers 28.
Paulus svarede ham:
"Om det er lige ved eller langt fra, så ville jeg ønske til Gud, at ikke blot du, men alle, som hører mig i dag, fik det som jeg, lige bortset fra disse lænker." vers 29.
Hvis Paulus havde fulgt Emerging mentaliteten, ville han have sagt til Agrippa: ”Der er ingen grund til at blive en kristen. Du kan forblive akkurat, som du er; behold alle dine ritualer og skikke, bare sig, at du kan lide Jesus.”
I virkeligheden er det sådan, at hvis Paulus havde praktiseret Emerging spiritualitet, så ville han for det første ikke være blevet arresteret. Han ville ikke have skilt sig ud, han ville ikke have prædiket frygtløst og uden reservation, og han ville ikke have kaldt sig en kristen, hvilket muligvis blev en dødelig sætning for Paulus og utallige andre (fra kapitel 10 i ”Faith Undone”).
---------------
Oversæt. Lis J.
Notes:
1. Brian McLaren, A Generous Orthodoxy, op. cit., p. 293.
2. Rick Warren at the 2005 United Nations Prayer Breakfast, September 2005. For more information about the prayer breakfast, see "Rick Warren Speaks about Purpose at United Nations" by Rhonda Tse (Christian Post, September 14, 2005, http://www.christianpost.com/article/20050914/21340_ Rick_ Warren_Speaks_about_ Purpose_at_ United_ Nations.htm); quote in this book is from transcript of Warren's talk that was provided to Lighthouse Trails Publishing.
3. Donald Miller, Blue Like Jazz (Nashville, TN: Zondervan, 2003), p. 115.
4. Erwin McManus, The Barbarian Way (Nashville, TN: Thomas Nelson, 2005),p. 6.
5. "Youth with a Mission Experiments with New, Unscriptural Missions Strategy" (Foundation, Watchman's Trumpet, May - June 2000, http://www.feasite.org/WTrumpet/fbcwt004.htm#Youth%20With), p. 39.
6. Andy Butcher, "Radical Missionary Approach Produces 'Messianic Muslims' Retaining Islamic Identity" (Charisma News Service, March 24, 2000, http://web.archive.org/web/20010818051517/www.charismanew s.com/news.cgi?a=285&t=news.html).
7. Ibid., quoting from a report in "The International YWAMer," YWAM's staff newsletter.
8. H. L. Richard, "Christ-Followers in India Flourishing Outside the Church," a review of Churchless Christianity by Herbert Hoefer (Mission Frontiers, March/April 1999, http://www.missionfrontiers.org/1999/0304/articles/04f.htm).
9. Ibid.
10. Herbert Hoefer, Churchless Christianity (Pasadena, CA: William Carey Library, 2001 edition), p. xii.
11. Ibid., p. 17.
12. Ibid., p. 16.
13. Mike Oppenheimer, "A 'New Evangelism' for the 21st Century" (Let Us Reason ministries, 2006, http://www.letusreason.org/Curren 33. htm).
14. Leonard Sweet, Quantum Spirituality, op. cit., p. 130.
15. Rick Warren, "Discussion: Religion and Leadership," with David Gergen and Rick Warren (Aspen Ideas Festival, The Aspen Institute, July 6, 2005, http://www.aspeninstitute.org); for more information: http://www. lighthouse trailsresearch.com/newsletternovember05.htm.
16. David Steindl-Rast, "Recollection of Thomas Merton's Last Days in the West" (Monastic Studies, 7:10, 1969).
17. Peter Kreeft, Ecumenical Jihad, op. cit., pp. 30, 160.
18. Sandy Simpson and Mike Oppenheimer, Idolatry in Their Hearts (Pearl City, HI: Apologetics Coordination Team, 2007, 1st Edition), p. 358.
