Fra Ordetogisrael.dk
1. maj 2002.
Af Ole Andersen.
Midt i en håbløs situation: Gud har en plan for Israels fremtid.
De seneste to måneder har volden i Mellemøsten nået nye højder. Igen. De hidtil mest blodige selvmordsbomber under intifadaen. Og de hidtil mest blodige israelske angreb på palæstinensiske områder. I perioder har situationen set fuldstændig fastlåst og håbløs ud. Hvordan skal der dog nogensinde kunne blive fred, når hadet er så stærkt?
En lignende håbløs situation befandt Israel sig i for 2.600 år siden. På profeterne Jeremias' og Ezekiels tid. Dengang stod Israel over for et angreb fra den babylonske supermagt, der kontrollerede hele Mellemøsten. Angrebet ville medføre ufattelige lidelser for landets indbyggere: hungersnød, pest og blodige krigshandlinger med alt, hvad der følger med af ondskab. 10.000 israelitter var allerede blevet tvunget bort fra deres hjem og ført i landflygtighed i Babylon.
Men netop ind i en situation, hvor alt var håbløst, sendte Gud gennem Jeremias et budskab til israelitterne: "Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb" (Jer 29,11). Vel så situationen håbløs ud. Men Gud havde lagt en plan.
En gammel plan.
Længe før Jeremias havde Gud gennem Moses offentliggjort sin plan. Ved afslutningen af ørkenvandringen - lige før Israels folk skulle drage ind i det forjættede land - holdt Moses en mægtig tale, hvor han fremlagde Guds plan (5. Mos. 30,1-10).
Israel ville komme ind i det forjættede land og dér oplever tider med velsignelse, fortalte Moses. Men der ville også komme tider, hvor folket ville vælge at gøre oprør mod Gud og derfor komme ind under forbandelse. Forbandelsen ville ende med, at folket igen blev smidt ud af det forjættede land og blev spredt ud over hele jorden.
Men dér ender historien ikke. Guds plan er længere end som så. Når folket lever under forbandelsen, sagde Moses, vil Gud en dag igen gribe ind og vende Israels skæbne. To ting vil han så gøre for Israel: føre folket tilbage til det forjættede land og sende en mægtig vækkelse ind over folket, så det igen vender sig til Gud af hele sit hjerte.
I 1000 år efter Moses gentog Israels profeter det, Moses havde sagt om Guds plan. I lyse og mørke tider forkyndte profeterne, at Guds plan stod ved magt. Gud vil dømme Israel for dets frafald og sprede israelitterne ud over hele jorden. Men en dag vil Gud igen samle dem i deres land og frelse dem fra deres syndige frafald.
Det var den ældgamle plan, Jeremias henviste til, da mørket og håbløsheden på hans tid var ved at lukke sig om Israel. Gud har en plan om fremtid og håb!
Også for nabofolkene.
Guds plan vedrører imidlertid ikke kun Israel. Den har også et håb for Israels nabofolk.
Når Gud engang frelser Israel, vil han nemlig bruge Israel som redskab til at bringe velsignelser ud over både nabofolkene og hele jorden. Det proklamerede profeterne i en række budskaber, som ikke så tit læses i dag.
Zakarias siger det på denne måde:
"Så skal talrige folk og mægtige folkeslag komme for at søge Hærskarers Herre i Jerusalem og formilde Herren. Dette siger Gud Hærskarers Herre: I de dage skal ti mænd fra alverdens folk gribe fat i en judæers kappeflig og sige: Vi vil følges med jer, for vi har hørt, at Gud er hos jer" (Zak 8,22-23).
Noget lignende siger Esajas:
"Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt, højt over bjergene, knejsende over højene. Alle folkeslag skal strømme dertil, talrige folk skal drage af sted og sige: 'Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem'" (Es 2,2-3).
Senere gør Esajas det klart, at dette vil føre til en regulær vækkelse hos nabofolkene:
"På den dag skal der stå et alter for Herren midt i Egypten og en stenstøtte for Herren ved landets grænse. De skal være tegn og vidne for Hærskarers Herre i Egypten. Når de skriger til Herren om hjælp mod undertrykkerne, skal han sende dem en befrier; han skal kæmpe, og han skal redde dem. Da skal Herren give sig til kende for egypterne, og de skal lære Herren at kende på den dag…" (Es 19,19-22).
Men ikke kun egypterne skal omvende sig til Herren. Også Assyrien, nord for Israel, skal opleve en vækkelse:
"Egypterne skal dyrke Herren sammen med assyrerne" (Es 19,23).
Og det hele skal ende med et fuldstændig forvandlet Mellemøsten:
"På den dag skal Israel, som den tredje sammen med Egypten og Assyrien, blive til velsignelse midt på jorden.Hærskarers Herre skal velsigne dem og sige: 'Velsignet være mit folk Egypten, mine hænders værk Assyrien og min ejendom Israel" (Es 19,24-25).
Det er Guds plan for Mellemøstens fremtid! Et sted, hvorfra velsignelsen udgår til resten af jorden. Et Israel, der har modtaget Messias, og et Egypten og Assyrien, der er kommet til tro på Israels Gud. En fantastisk vision!
Mens vi venter…
Profeternes ord er næsten ufattelige. Et Israel, der skal blive til velsignelse for nabofolkene! Kontrasten til Mellemøsten i disse måneder kan næsten ikke blive større. Men Bibelen siger, at det er Guds plan. Men planen vil først blive opfyldt, når Israel har modtaget Messias, Jesus af Nazaret.
Som kristne er vi imidlertid ikke kaldet til bare at sidde passive foran
fjernsynsskærmen og betragte de uhyggelige billeder fra Mellemøsten. Gud ønsker, at vi ikke bare skal være passive tilskuere, men aktive deltagere i realiseringen af hans planer.
Hør, hvad han selv siger til alle, der beder:
"I, der påkalder Herren, und jer ikke ro, og und ikke ham ro, før han genrejser Jerusalem, og før han gør den til lovprisning på jorden" (Es 62,6-7).
Gud opfordrer os til at bede om, at hans tanker med Jerusalem og Israel snart må blive ført ud ivirkeligheden.
Bed om, at Guds plan snart må blive realiseret! Und ikke Gud ro i jeres bønner, før han opfylder sine løfter!
Lad fjernsynsbillederne og de mange ulykkelige nyheder være en stadig påmindelse om at bede for Jerusalems fred - den dag, hvor Israel har lært Messias at kende og bliver til velsignelse for nabofolkene.
-----------------------------------------
Kopiering ikke tilladt uden tilladelse fra Ordetogisrael.dk
