Af Poul Erik Haahr.
Maj 2010.
Kort beskrivelse:
Bønneformen består i, at man søger Guds nærhed gennem stilhed. Målet er at blive så forenet med Gud i ordløs bøn og kærlig hengivenhed, at man kan høre Guds stemme og vejledning i ens indre.
I lønkammeret finder man en afslappet stilling, og så gentager man en bøn, ved at sige første del medens man ånder ind, og anden del medens man ånder ud. Dette gentages i op til 20 minutter, til man har gjort bønnen til ’sin’ – til man har opnået, at forstyrrende tanker er fraværende, og sindet er blevet stille og vendt mod Gud.
Da det ikke er naturligt at bede synkront med vejrtrækningen, må der påregnes lidt øvelse/udholdenhed.
Korte kommentarer til åndedrætsbøn:
1) En sådan bønnepraksis forefindes ikke i Skriften. I Matt. 6,7 advarer Jesus disciplene mod at bede, som hedningerne gør. I Studiebibelen (bind I, side 267) står der følgende om dette: Det var rabbinerne på Jesu tid, som lærte, at hyppige gentagelser af samme bøn sikrede bønhørelse. Denne tanke går Jesus imod... Det er den åndsfraværende, mekaniske opremsning af ord, Jesus forbyder.
Helt i tråd hermed lyder oversættelsen i ’Bibelen, Guds ord’: Og når dere ber, så bruk ikke meningsløse gjentagelser, slik hedningene gjør. For de tror de blir bønnhørt på grunn av sine mange ord.
2) Gud kender vore tanker, og Han kender vore ord, før de er blevet til (Sl 139,1-4). Gud ser til hjertet - ydre omstændigheder, gentagelser, følelser og iscenesættelse ændrer ikke på dette.
3) Der forefindes ikke ét eneste eksempel i Bibelen, hvor et menneske kommer i kontakt med Gud eller ind i hans nærhed ved hjælp af en tillært teknik.
4) Bønneformen var som anført også velkendt på Jesu tid. Teknikken har ligget i ’dvale’ og kommer nu til de evangeliske kredse i Norden, primært gennem karismatiske og kirkevækstkredse (der er således intet mærkeligt i, at bønneformen kommer netop i kølvandet på, at der i stor stil er åbnet op for inspiration netop fra de sammenhænge). Følges inspirationen videre bagud, er teknikken ’genopdaget’ af katolikken Thomas Merton, der hentede den i østens mystik.
5) Gentagen åndedrætsbøn skaber en stemning hos udøveren og kan i sidste ende sætte folk i en slags trance-tilstand. Sindet og tankerne står stille i den ordløse bøn og nærhed. I østens mystik og New Age sammenhænge anvendes teknikken til at komme i kontakt med det 'guddommelige' eller de 'åndelige vejledere'.
I Ray Yungens bog ’A Time of Departing’, side 75, kommer en tidligere New Ager med følgende vidnesbyrd i forbindelse med åndedrætsbøn: ”Det var, hvad jeg gjorde, da jeg dyrkede Ashtanga Yoga.”
6) Åndens direkte tale - uden om og løsrevet fra Ordet - er en vej ud i sværmeri. At det kan føles godt (hvad det utvivlsomt kan jf. mange vidnesbyrd), siger intet i sig selv. At der er en 'lysets engel', der hellere end gerne vil give folk denne fornemmelse, er et åndeligt faktum.
”Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men finder den ikke. Da siger den: jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer tilbage, finder den det ledigt, fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv. Og de kommer og flytter ind dér.” Matt 12,43-45.
I stedet for at drive ånden ud ved at stilne tanker og sind og byde dem velkommen igen, når stilheden er opnået, skal du udøse dit hjerte for Herren – Slm. 51 er et eksempel herpå.
