Satans plan for at overtage verden - Del III af III.

Fra Discerningtheworld.com/
Januar 2011.
Prof. Johan Malan, Mossel Bay, Sydafrika.

10. Guds tempel i Jerusalem bliver til Satans tempel for alle trosretninger
Djævelen har også en særlig strategi for at bedrage Israel som Guds folk. Han ved, at det åndeligt genoprettede Israel er bestemt til at spille en vigtig rolle i Guds Tusindårige Rige. Det er derfor en højt prioriteret strategi for Djævelen at underkaste hele Israel den falske messias’s myndighed, hvorved det sikres, at de vil være under hans fulde kontrol. Den sande Messias har for mere end 2000 år siden advaret Israel om, at de ville indgå en pagt med den falske messias. (Joh 5,43).

Profeten Daniel antydede også, at Israel ville indgå en pagt med Antikrist i en år-uge på syv år (Dan 9:27). Som led i denne pagt, vil de blive tildelt retten til at genopbygge templet i Jerusalem. Men det vil specielt være et tempel for verdens messias, dvs. en fælles messias for alle trosretninger.

Til absolut overraskelse for mange mennesker har denne antikristne og tværreligiøs strategi allerede slået rod i Israel. En moderne Sanhedrin blev etableret i oktober 2004, og de følger en multi-religiøs tilgang i form af skrifter, såsom Easaj 56:7: ”For mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene.”

Dette udsagn er fejlagtigt fortolket som multi-religiøst ved også at give anerkendelse til de ikke-Bibelske trosretninger. Der er en jødisk hjemmeside, der støtter udsigten til "Guds hellige bjerg" for alle trosretninger, http://www.godsholymountain.org/

Fra Bibelen ved vi, at det Tredje Tempel, som vil blive anlagt i Jerusalem, vil være et tempel for den falske messias. På denne måde vil han forsøge at sikre sig, at Jøderne ikke accepterer den sande Messias’ offer én gang for alle på korset. Desuden vil han bruge dette tempel til at erklære sig selv som Gud i det allerhelligste (2 Thess 2:4; Dan 11:31, Matt 24:15-21 ). På det tidspunkt vil Guds Tempel være blevet til Satans tempel.

Fra alle disse udviklingsforløb ved vi, at den falske messias’ komme er for hånden. Det kan ske når som helst.

11. Guddommelige åbenbaringer i Bibelen bliver til over-bibelske åbenbaringer
Oplysningerne om den fremtidige åbenbaring af Satans rige på jorden siges at være givet af falske profeter. Satans rige præsenteres som Guds rige, hvor mennesker af alle trosretninger kan leve sammen i fred og velstand. De afviser alle Bibelske advarsler om en endetids-trængsel under Antikrists diktatur, og derfor er alle Bibelske profetier forvrængede, åndeliggjorte, ignorerede eller blot betragtet som irrelevante. De eneste accepterede oplysninger om, hvad fremtiden bringer for os, kommer fra de store nutidige profeter, som fejlagtigt hævder at tale på vegne af Gud. De forudsiger blot mægtige vækkelser, gode tider og et fredeligt verdens-imperium - ingen trængsel, dom eller lidelse.

12. Guds fremtidige rige bliver til et humanistisk rige - nu
Ifølge Bibelen ved Satan, at Kristus vil vende tilbage til jorden for at ødelægge sine fjender, frelse resten i Israel, og derefter oprette sit rige på jorden med Jerusalem som hovedstad. Under en tilbundsgående indsats for at afværge denne vending af begivenhederne vil han, før Kristi genkomst, etablere sin egen regering på jorden under ledelse af Antikrist. Djævelens idé om et rige her og nu før Kristi komme er nu blevet så fast forankret i teologisk tænkning over hele verden, at de fleste af de førende kristne kirker aktivt støtter og fremmer denne idé. Dette riges stærke humanistiske og multi-religiøse karakter vil præsentere bevis for dens ubibelske og sataniske karakter.

Forberedelserne til dette rige er i et så fremskredent stadium, at en tværreligiøs messias på dette tidspunkt i verdenshistorien har meget gode chancer for at blive alment accepteret, fulgt og endda tilbedt (Åb 13:3-4). Når dette rige er blevet godt etableret, vil Antikrist anspore sine tilhængere til at kæmpe mod den sande Kristus på dagen for hans genkomst i et forsøg på at dræbe Ham. De vil vide, at Kristus vil vende tilbage til jorden i slutningen af den pågældende år-uge for at ødelægge Antikrist og hans verdensimperium. Derfor vil de mobilisere en international styrke, som skal kæmpe imod Ham (Åb 16:13-16).

Men det vil blive en dag med stor tragedie for den multinationale styrke, når de forsøger at kæmpe imod Ham, der har al magt i himlen og på jorden. (Åb 19:19-21; Zak 14:12-13; Joel 2:3; Esaj 13:9-13).

Punkt 13 om bortrykkelsen er udeladt.

Konklusion
Satans tretten-punkts plan er sammensat af religiøse løgne, der anvendes som propaganda for åbenbaringen af hans rige. Disse løgne bliver succesfuldt proklameret af hans store antal af samarbejdspartnere, da offentlig støtte er afgørende for gennemførelsen af hans plan om at overtage verden.

Den første halvdel af Antikrists regering vil overvejende være præget af bedrag. I denne fase vil han frivilligt blive anerkendt og tilbedt af stort set alle mennesker. Det vil blot være midt i Trængselen, at oppositionen mod ham vil være voksende, og det vil få ham til at indføre det barskeste militære diktatur i hele menneskehedens historie. Herren Jesus beskriver det som en stor Trængsel, som der ikke har været siden verdens begyndelse, og at det vil bringe menneskeheden til randen af total udslettelse (Matt 24:21-22). Først da vil Kristus gribe ind ved Hans andet komme for at frelse en rest af Israel og nationerne. (Matt 24:29-30).

Herren Jesus har gode råd til en tid som denne: "Se til, at ingen fører jer vild!” (Mat 24:4). Blive i Kristus, bliver i Hans Ord, vandre i Ånden, modstå den nuværende onde verden og tage Guds fulde rustning på, så du kan blive stående fast imod Djævelens snigløb. Frelseren har lovet at være med os altid, helt til verdens ende. (Matt 28:20).