Forskellige sangtekster.

--------------------------------------------------------------------
Blodets budskab.
Melodi: Poul Lykke Nielsen.
2007.
(Kristuslivet)


På Golgata flød Jesu blod
til soningen for synder.
Det var Guds plan: vor frelser god
Guds kærlighed forkynder
ved frivilligt i vores sted
at møde døden, da han led
den straf, som vi fortjener.

Det blod betalte prisen fuldt
for alle folk på jorden,
som tror det ord - for verden skjult
fra syden og til norden –
som Jesus Kristus lovet har:
at føre frelste hjem til Far
i evighedens rige.

Det blod alene rense kan
en synders onde hjerte.
Og Jesu sår og blodet kan
forkynde al hans smerte,
som vore synder kostet har,
da han på korset ene bar
alverdens syndebyrde.

Men blodet er vor frelses pant
på evigt liv af nåde,
som Jesus til hver synder vandt,
der lader Herren råde
for livet her i tillid til,
at Jesus gerne frelse vil
enhver, som til ham kommer
.

© Verner Kristensen. 22. marts 2008.
-------------------------------------------------------------------------------------
.
Herre, du skapte tiden.
Ingeleiv Seljevoll Høvik
(Tremening av mor,
funnet i hennes Bibel.)


1. Herre, du skapte tiden
og satte oss midt deri,
Arbeidet ga du, og siden
tid til å hvile i.


2. Satan ei undte oss gleden
ved rytmen i døgnets sang.
Så oppfant han travelheten
og satte dets hjul i gang!


3. Å hvor vi haster og jager.
Hvorfor, vel ingen vet.
Og våre timer og dager
slukes av travelhet!


4. Herren bød oss å vandre,
hvor han har sin gjerning beredt,
hvor vi kan tjene hverandre
midt i vår travelhet.


5. Herre, den dreper gleden!
Og hjertenes varme glød
slokner i travelheten.
Forgjeves din stemme lød!


6. Lydt gjennom travelheten,
lyder en stemme mildt:
Glemmer du kjærligheten,
da er din tid forspilt.


7. Frels meg fra travelheten!
Den øder hver stille stund;
Berøver deg hjertefreden
og hvile på Ordets grunn.


8. Fri meg fra travelheten!
Gi meg en stund i dag,
Herre, i ensomheten
med deg, midt i tidenes jag
.

(Tremening=næstsøskendebarn. tilf.red)

Klippet fra:
Norges Kommentar-Avis/Artikler

--------------------------------------------------------------------------------

Kom, sandheds Ånd, at give...

Mel: "Hvorledes skal jeg møde?"
Hjemlandstoner,
Nr. 244.


1. Kom, sandheds Ånd, at give
i kirken atter dag,
og lad dit lys fordrive
alt skin og selvbedrag!
Lad mund og hjerte røres
med ild fra alterbavn,
så tro vi måtte høres
bekende Herrens navn!

2. Du, Talsmand uden lige,
med Herrens ord i pagt,
kom ned fra Himmerige
og gør os uforsagt!
Giv os i denne sløve,
på tro så arme tid
det sværd, der stod sin prøve
engang i troens strid.

3. Mod vantro over måde
og dårskab uden mål
udrust, Guds Ånd, os både
med troens kraft og tål! (*)
Hvad spot vi end må døje,
giv os dog at stå trygt
og aldrig af at bøje
i ussel mandefrygt!
(* tål = tålmodighed).

4. En gudløs tid, som svinger
imellem angst og had,
ej anden tro betvinger
end den, der fri og glad
på Jesus kun vil lide,
ham åbent kendes ved
og intet andet vide
end ham til salighed.

5. Du, Helligånd, berede
en pinse fjern og nær,
din kraft og klarhed lede
vor Frelsers vidnehær!
Du åbne verdens øre,
du åbne dines mund!
Vor syge slægt lad høre
din tale stærk og sund!


Philipp Spitta, tysk præst. Levede i tidsrummet 1801-1859
Severin Widding, dansk præst (vers 5). Levede 1875-1936
Carl Wulff Noack, dansk biskop. Levede 1885-1960
------------------------------------------
.
Du hellige Gud og Fader.
Mel.: Der er en underfuld kilde.

Du hellige Gud og Fader!
Hos dig kan jeg nåde få.
Du hører bøn og forlader
os bedende mennesker små.
Så tilgiv du mig arme synder
min skyld og ulydighed.
Fra skabelsen Ordet forkynder,
at Jesus er vejen til fred.

Du Herre og frelser kære,
mit hjertes dyreste skat,
har lovet med os at være
igennem dødsmørkets nat.
Giv nåde og fred alle dage
trods modgang i troen på dig;
og skal jeg forfølgelser smage,
jeg beder: fasthold du mig!

Du Helligånd, i mit hjerte
tag bolig i evighed!
Om det skal koste mig smerte,
jeg ønsker din himmelske fred.
Vær du Ordets lys i mit indre,
imens jeg lever på jord,
til himmellysene tindrer
for mig, hvor frelseren bor.
.
© Verner Kristensen. 2.02. 2004.

--------------------------------------------------------------------------