Fra Bibelsk-tro.no,
Nr.1/2006.
Af Ole Andreas Meling.
Oversat til dansk.
En kniv er et godt værktøj, når vi bruger den rigtigt. Til hjælp i køkkenet og i byggeriet, er det godt med en kniv, men i hadets og hævnens tjeneste er den livsfarlig.
En salve er god, når såret er vasket og renset, men det gør bare ondt værre hvis vi bruger salven til at skjule skidtet.
Evangeliet kan frelse den dybest faldne, når vi bruger det ret!
Det kan derfor også frelse dig som nu læser dette, hvis du bruger det ret!
Men som kniven og salven, kan også evangeliet bruges forkert. Og fordi konsekvenserne af at misbruge evangeliet er så skæbnesvangre, er det så vigtigt at få lys over sagen.
Vi går evigt fortabt hvis vi bruger evangeliet forkert.
Misbrug af evangeliet kan give dig fred i hjertet, men ikke fred med Gud.
Det kan give dig et kristent navn, men ikke skrive dit navn ind i livets bog.
Det kan give ro i synden, men frelser dig ikke fra den.
Tusinder er de som finder trøst i at Gud tilgiver synd, uden at være frelste.
Mange taler om nåde, uden at eje den.
Mange siger at de tror på Jesus, men har ikke forstået hvad det vil sige at tro på ham.
Hvad er evangeliet?
Misbrug af evangeliet skyldes ofte at ordet ´evangeliet´ bliver brugt, men indholdet er forkert.
Vi er jo alle enige i det centrale, hører vi undertiden.
Vi forkynder jo alle evangeliet.
Men kun sjældent bliver evangeliet virkelig forkyndt.
Ikke al tale om Gud og om Jesus er evangeliet.
Heller ikke er al trøst, eller alt som føles godt evangeliet.
Evangeliet er ikke at ´Gud er så glad for dig at han ikke kan holde øjnene fra dig`.
Det er en lille bid af sandheden, men det er ikke et budskab vi kan blive frelst ved.
Heller ikke er al tale om tilgivelse og nåde er evangeliet.
Gud tilgiver af en bestemt årsag.
Årsagen til tilgivelse forkynder Gud os gennem hele Bibelen.
Dette budskab er så skønt, at det har fået navnet ´det glade budskab´, som er et andet navn for evangeliet.
Dette er det livet om at gøre at få øje på og søge sin tilflugt i.
Evangeliet handler om én ting: Jesu død på korset.
Det går ikke an at tale ret om evangeliet uden at nævne Jesu kors.
Taler vi om trøst og Guds godhed mod os, uden at Jesu kors er det eneste vi har at takke for dette, bliver det helt galt.
Evangeliet er det glade budskab om at Guds arme er åbne ved Jesu soningsdød.
Gud søger synderen for at fortælle ham at synden er betalt.
Alt er fuldbragt, råbte Jesus på korset.
Din retfærdighed er fuldbragt.
Ikke et eneste sekund behøver du at bruge på din egen retfærdighed for Gud.
Din bryllupsklædning er færdigsyet.
Lovbudene råber om skyld, korset om at skylden er betalt.
Lovbudene råber om Guds vrede over dig, korset råber om fred mellem dig og Gud.
Lovbudene sætter dig i fængsel og siger: betal til sidste øre.
Evangeliet råber om fuld frihed før et eneste bud er opfyldt.
En ret brug af evangeliet er at tro dette. Det må vi understrege så stærkt at vi giver hinanden frimodighed til at tro det.
Evangeliet beder dig ikke om en gave, men det er et budskab, som Gud vil, at du skal tro.
Troen frelser dig ikke, men tror du budskabet, så bliver du frelst.
Straks du fatter tillid til dette, har du det!
Du har tilgivelse, frihed fra loven, bryllupsklædning og betaling for din synd.
Midt i al lovløsheden, som breder sig, kan vi hurtigt miste evangeliet også.
Budskabet som jeg prøvede at forkynde i det foregående afsnit, kan misbruges.
Men det er umuligt at forkynde et rent evangelium, hvis du skal forkynde det, så det ikke bliver misbrugt af nogen.
Stiller vi et eneste lille krav, stænger vi de fattigste udenfor med det.
De åndeligt fattige, som Jesus har sådan omsorg for, kan ikke få trøst af noget andet end et helt frit evangelium.
Derfor siger jeg det endnu engang at: Årsagen til alt godt fra Gud er gemt i Jesus!
Det er hans rigdom, hans liv, hans død, Gud ser på, når han siger til dig:
Kom til mig du som stræber og bærer tunge byrder, og jeg vil give dig hvile.
Det er ikke noget, han ser i dig, som han synes så godt om, eller som hæver dig over andre mennesker, så du skulle have grund til at tro en sådan indbydelse.
Det er Sønnen som har stillet Guds vrede over dine synder, og som helt ufortjent åbner sine arme for dig og tilbyder dig hele himmeriget.
Hvorledes kan vi misbruge evangeliet?
Men evangeliet kan misbruges, og i dag bliver det misbrugt mere end nogensinde før.
Bileam er en gådefuld person i Bibelen.
Han taler meget rigtigt om Gud.
Han taler til og med om Jesus.
Ingen kunne gribe ham i vranglære.
Talen skabte tillid hos Israels folk.
Men han hviskede noget i kong Balaks øre, som fik Israels folk til at tage let på forholdet til verden.
Han var en årsag til, at Israels folk blandede sig med hedningefolket og bedrev hor med deres kvinder.
Han er siden blevet stående som en dom over alle, som forkynder ret, men ikke vil bryde med synden.
Denne Bileams lære breder sig i dag.
Derfor er det nødvendigt at tale om dette og bede Gud ransage os og se, om vi er på fortabelsesvejen.
Nogen trænger at vækkes op til sand omvendelse, men ser det ikke selv.
De bedrager sig selv med en falsk trøst i evangeliet.
Det skulle vel ikke være dig?
Det er også nødvendigt at få lys over dette af en anden grund.
De ærligste blandt Guds børn er altid bange for at tage imod falsk trøst.
De vover for det meste aldrig at tro sig frelste.
Sådanne trænger også til at forstå, hvad falsk trøst er, så de skønner, at det evangelium, de ser nogle glimt af, er en virkelig og sand trøst fra Guds elskende hjerte.
Når alvoren over synden forsvinder.
Alt for ofte falder kristne i alvorlige synder.
Det kan være unge kærestepar, som lod sig friste over evne, eller voksne, som ser pornografiske billeder.
Det kan være voksne, som ser igennem fingre med sandheden.
Eller det er et ægtepar, som bliver for stolte til at gøre op med synden dem imellem.
Når sårende ord og gerninger ikke bliver gjort op, vokser der en mur op, som ødelægger kommunikationen både med Gud og med hinanden.
Andre bliver pengekære, og kærligheden til næsten bliver kold.
For andre kan det være had og misundelse, som vokser sig så høje som bjerge.
Det kan være bagtalelse og løgn om andre mennesker.
Menneskefrygt gør, at du skikker dig mere og mere lig med verden.
Det kan være vrede, som skader andre i ord og gerning.
Eller det kan være dovenskab i tjeneste, bibellæsning og bøn, som jo også er synd.
Af og til kan jeg høre kristne, som erkender noget af dette i deres liv.
Men jeg sidder tilbage med en urolig følelse af, at det ikke er så alvorligt.
Der er jo nåde og tilgivelse at få, siger de.
Alle har vi jo mere eller mindre af sådanne ting, kan de sige - og med rette.
Forkynderen siger nok, at det ikke burde være sådan, men du får ikke indtryk af, at det er så vigtigt at blive anderledes.
Der er ingen virkelig kamp om at blive fri for synden i livet.
Hvad har fået kampen til at stilne af, eller i alt fald til at blive taget mindre alvorligt?
Vi må frygte at evangeliet i mange tilfælde er blevet brugt til det!
Dette er et livsfarligt misbrug af evangeliet.
Det er akkurat, hvad Paulus advarer Galaterne imod: Lad ikke friheden blive et påskud for kødet.
Frihed for kødet er åndelig død, slår Paulus fast.
Kødet ønsker at holde på synden, kæle med den og sætte smukke navne på den.
Disse onde lyster og drifter skal dødes!
Bibelen forkynder ikke noget andet budskab til kødet.
Forkynder vi evangeliet til kødet, så misbruger vi det.
Evangeliet skal forkyndes til den tyngede samvittighed, ikke til vore onde lyster.
Dem skal vi tale sandhed til.
Når løgnen frister, skal vi sige til os selv: Nu har du lyst til at lyve.
Når vi bliver fristet til hor, skal vi sige til os selv: Du er en horkarl!
Går du med onde tanker om nogen, er du en drabsmand.
Det samme skal vi gøre med alle forsømmelsessynder.
Er du uvillig til at hjælpe den, som er i nød, er du også en drabsmand.
Elsker du ikke din kone, bryder du ægteskabet.
Dette er at døde kødet.
Det er at slippe ordet løs på tanker, motiver og gerninger.
Det smerter at være fuldstændig ærlig og sand overfor sig selv, men kødet får ikke noget godt at høre fra et eneste vers i Bibelen.
Så skal vi heller ikke tale godt til kødet.
Overtrædelser.
Ja, men jeg magter ikke at blive synden kvit!
Jeg gør det, som jeg ved er forkert igen og igen!
Kan jeg tro evangeliet?
Sådan tænker du måske nu.
Da vil jeg sige det sådan: Det er godt, at du ser, at Ordet fordømmer det, du gør.
Et kendetegn for dem, som misbruger evangeliet, er, at de ikke gør dét længere.
Det bliver ikke alvorligt.
Fortsæt derfor med det.
Brug for resten ikke bare Ordet galt eller forkert, men brug det ord, som Bibelen bruger: synd. Da gør du jo netop det, Bibelen beder dig om at gøre – du korsfæster kødet.
Du arresterer dig selv i synden.
Hvis det, at korsfæste kødet, var det samme som aldrig mere at synde, var vi alle fortabte.
Da var evangeliet ikke for nogen, ja, da havde vi ikke noget evangelium.
Du skal vide: Netop for sådanne er evangeliet givet.
Jesus vil ikke støde dig ud.
Trøst dig med evangeliet allerede før, du har vundet en eneste sejer, for til dig er det givet.
Der er et begreb, som Bibelen bruger om sådanne synder: Overtrædelser.
Læs i salme 32 og find ud af, om der findes tilgivelse for overtrædelser, eller om der bare findes falsk trøst for sådanne synder.
Evangeliet uden omvendelse og tro.
´Gå hen og læg dig igen`, sagde Eli til Samuel.
Herren havde et alvorsord, som han måtte lægge ind over Samuel.
Dette forstod Eli ikke, og han forkyndte en form for evangelium for ham:
´Gå hen og læg dig igen!`
Når vi ikke kan sove, fordi urolige tanker holder os vågne, føles det godt alt det, der jager tankerne væk.
Men evangeliet er ikke alt, som føles godt.
Mange gange ved Gud, at vi må få det dårligt, før vi kan få det godt.
Det er sandt, at Jesus døde for alle.
Det er også sandt, at Gud vil, at alle mennesker skal blive frelst.
Men det er ikke sandt, at han vil give alle et trøstende ord!
Jesus gik ikke rundt på jorden og sagde et trøstende ord til alle, han mødte.
Selv om Jesus var budt til middag hos farisæerne, måtte han ødelægge hele glæden i selskabet med sin kraftige ve-tale over gæsterne (Luk: 11).
Både trøst og veråb er nøjagtigt vejede på Guds kærlige vægtskål.
Men når Jesus skiller sådan mellem folk, hvad er så skellet?
Et bodfærdigt hjerte.
Der går et skarpt skel hos Gud ved det bodfærdige hjerte.
Bibelen benytter forskellige begreber om en bestemt gruppe mennesker, som han taler særlig venligt til.
Det er sådanne som er ´fattige i ånden`, ´forfærdede over mit ord`, og som har en ´sønderknust ånd.`
Den taler om sådanne, som ingen trøst har fundet.
Den taler om nogen, som hungrer og tørster eller om nogen, som er tyngede af gæld uden at have noget at betale med.
Jesus siger, at han er kommen for at opsøge og frelse det, som er fortabt.
Han er sendt for at forkynde evangeliet for fattige.
Dette er forskellige udtryk for et bodfærdigt hjerte.
Til de, som enten ikke trænger omvendelse (det mener de i alt fald selv), eller til sådanne, som ikke vil omvende sig, findes der ikke et eneste trøstende ord i Bibelen.
Men ve-råb til sådanne er ikke en evig fordømmelse.
Det er et råb, som skal gøre os fattige.
Dommens ord i Bibelen er bestemt til at forandre og omvende mennesker!
Han vil frelse alle, som ligner Judas i hans falske efterfølgelse af Jesus!
Men da må sådanne vækkes op fra udsvævelserne i syndige laster.
Og det går ikke altid smertefrit for sig.
Mennesket er verdensmester i at finde undskyldninger for sit eget liv.
Synden binder os i omgangskredse, i hvilke vi ikke vil tabe ansigt.
Vi har sagt ord, vi ikke vil trække tilbage.
Synden fanger selve viljen, så vi ikke vil være fri.
Da råber vi efter et evangelium, som kan trøste os i synden.
Findes der nogen, der kan give smukke navne på min synd?
Findes der nogen, der kan se på alt det gode, jeg trods alt gør?
Jo, de findes, men de er falske profeter.
Bibelen taler kun et ord: Omvend dig!
Farisæere.
Gud vil også frelse alle farisæere.
Han elsker også dem, men de føler ingen trang til omvendelse.
Al tale om omvendelse adresserer sådanne til andre. Ikke sådan at de synes, de er fuldkomne, men de har det, som kræves for at eje Guds nåde og tilgivelse.
Men det er der ingen der har.
Den, der stoler 99% på Jesus og 1% på sig selv, går lige så meget fortabt som den største gudsfornægter.
Gemt i Jesus er du tryg, men bare en tå udenfor er fortabelse!
Grunden til frelse er i Jesus alene!
Gud er nidkær for sin ære.
Din frelse vil han alene have æren for.
Ønsker du den mindste bid af ære, tager du i realiteten hele æren.
Sådan er det med ethvert menneske. Får Guds ord ikke lov til at placere dig mellem dem, der hungrer og tørster efter syndsforladelse og nåde, kan han ikke skabe en sand tro på evangeliet.
Vækkelsesforkyndelse.
Det er småt med forkyndelse til vækkelse i dag.
Der bliver sjældent sat ord på synden.
Og bliver der sat ord på en eller anden synd, så er det sjældent med alvor.
Hjertesynder og synder, som er almindelige i en forsamling, går oftest fri.
Er det længe siden, at du har hørt, at lovgerninger er synd?
Alle gerninger, som gøres for at få god samvittighed, er synd!
vad med ordene, du ikke sagde og gerningerne, du ikke gjorde?
Hvornår hørte du sidst om kærligheden på en sådan måde, at afstanden mellem dig og din Gud var så stor, at du ikke forstod at nå op til ham?
Du er slet ikke noget særskilt i Guds øjne, en speciel ædelsten, som Gud ikke kan holde øjnene fra.
Nej, du er en helt ægte synder, som har anlæg til virkelig onde ting, og som gør virkelige synder i livet.
Forkyndelse, som ransager og skiller mellem menneskelavet tro og tro skabt af Gud, er også sjælden.
Det er ikke altid synder og laster, som stænger et menneske ude fra Himmelen, det kan lige så vel være vor kristendom. Noget vi har at rose os af.
Vor tro, vor beslutning, vor rette lære, vor kamp og vort offer, vore tårer og meget andet.
Det er ikke mange, som rejser sig op og vidner om, at de gør det, men hjertet er dødt og koldt for budskabet om Jesus.
De har allerede fundet trøst.
Sådanne trænger til at vækkes.
Hvis det ikke sker, kan Gud ikke frelse dem ved evangeliet!
Men disse toner er i færd med at dø iblandt os.
Alle, som vil være kristne, er kristne, tror mange.
´Vi trænger vel til et eller andet spark bagi, men ikke sådan, at vi helt mister modet og ikke tror, at vi er kristne længere.`
Sådan kan nogen tænke.
Så kommer det frygtelige argument mod vækkelsesforkyndelse:
´Gud er jo nådig! Gud tilgiver jo synd.`
Det lyder så evangelisk, men det er det ikke.
Evangeliet bliver misbrugt, og en sådan brug af det hindrer Gud i at omvende synderen.
Sand trøst.
Omvendelse er ikke at komme op på et højere moralsk niveau.
Det er ikke at få et forandret ydre, at få en kristen holdning, slutte sig til en kristen forsamling, bede om tilgivelse for et eller andet og tro på Gud.
Omvendelse er at erkende sandheden.
Omvendelse er at få en sønderknust ånd.
Det, som er knust i to stykker, kan repareres med lim.
Er noget sønderknust, er det ikke muligt at reparere det.
Det er sandheden.
Du kan ikke repareres.
Du bliver ikke mere from.
Du tror ikke mere i morgen end i dag.
Du beder heller ikke mere inderligt i fremtiden.
Du er fortabt.
Hvis Gud bad dig om en ren tanke, kunne du ikke give ham det.
Hvis du indser det, bliver du fattig i ånden.
Men det sker ofte på en sådan måde, at du slet ikke føler dig fattig.
Du føler dig bare helt og fuldt verdslig og syndig.
Findes der nogen religion, der har noget godt at sige til sådanne?
Ja, i Bibelen har vi det, som har fået navnet evangeliet.
´Trøst, ja trøst mit folk. Råb kun til det at nu er dets skyld betalt, og at det har fået dobbelt for alle dets synder.
`
Er dette din eneste trøst for liv og sjæl, så er det en sand trøst!
Da ved jeg, at du må høre det igen og igen.
Du bærer også i dig et ønske om at blive afsløret for al selvretfærdighed – og du bliver ingen modstander af vækkelsesforkyndelse.
Der er et hav til forskel på en, som bruger evangeliet og en, som misbruger det.
Ingen, som er af sandheden, behøver at tage fejl!
----------------------------------------
Oversat fra nynorsk af Gert Gravgaard
Artiklen på engelsk:
http://nyt-i-natten-english.blogspot.com/2007/10/use-and-misuse-of-gospel.html
